Forsvarsvej 28, 2860 Søborg

Bungalow med charme!

Klassisk bungalow med funkisinspiration. Mange gode detaljer og en meget anvendelig underetage. Sælger har bl.a. skiftet elinstallationer, fået etableret omfangsdræn og isoleret sokkel og der er nyere naturgasanlæg. Fra hyggelig forhave med charmerende trappeparti byder huset velkommen i entré med adgang til stort køkken/alrum og trappeparti til kælderen/underetagen. Det store køkken/alrum er med klinkegulv og terrassedør hvor der kan etableres nedgang til hyggelig gårdhave. Herudover er der i stueplan brusebadeværelse, stort værelse og meget lys stor stue i hele husets bredde. Stuen er med funkisinspirerede vinduespartier, store hjørne vinduespartier og udgang til overdækket terrasse. Terrassen er med nedgang til have med god plads til boldspil, trampolin og meget mere. Der er desuden god opmagasineringsplads i godt depotrum. Ejendommen er med fuld underetage/kælder med separat udgang. Her er klinkegulve, tørt og med god loftshøjde og der er både vaskerum, depotrum/værksted, toilet, garderoberum samt 2 virkelig gode rum med godt lysindfald fra vinduespartier i den nederste del af ejendommen.

Beliggenhed: Villaen er beliggende i børnevenligt kvarter med netto lige om hjørnet og derudover er der kort afstand til både Søborg Hovedgade og Herlev Bymidte med et hav af butikker, restauranter og caféer.

Veldisponeret ejendom i den rigtige stil!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.