Hanehøj 60, 2880 Bagsværd

Velholdt og solid villa med en rigtig god atmosfære!

Her har du en villa med alt hvad der skal til. Villaen byder den hyggeligste vinkelstue med flot lysindfald fra de sprossede vinduer og udgang til syd- vestvendt terrasse. Dertil er her 3 gode værelser, godt køkken med spiseplads, godt brusebadeværelse, samt gæstetoilet og stort praktisk bryggers. Entréen er hyggelig og indbydende og for at toppe det hele af, er her flotte parketgulve i alle opholdsrum. Toget kører bag huset og med den rigtige beplantning i baghaven bliver også baghaven lukket og ugeneret. Haven er solrig og nem, der er god garage med værksted og villaen har naturgasfyr fra 2015 der sammen med hulmursisoleringen sikrer jer et fornuftigt varmeforbrug.

Beliggenhed: Villaen er beliggende på fredelig villavej i Bagsværd. Her er stisystemer og børn færdes trygt til skolen der ligger få minutters gang væk. Skoledistriktet er den nye Bagsværd Skole der er en god og eftertragtet skole. Indenfor gåafstand er også indkøbsmuligheder og S-tog der bringer dig til Rådhuspladsen på ca. 30 min.

En velholdt villa i 1 plan med god planløsning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.