Aldershvilevej 103B, ST. TV., 2880 Bagsværd

Indflytningsklar 4 værelses lejlighed!

Lejligheden er totalrenoveret, nymalet og lige til at flytte ind i. Fra god og rummelig fordelingsentré med indbygget skab er der adgang til 2 gode værelser, stort soveværelse med fransk altan og flot brusebadeværelse fra 2007 med gulvvarme. Herudover byder lejligheden på flot Invita køkken fra 2007 med spiseplads og gode hårde hvidevarer. Opholdsstuen ligger mod vest og her er masser af lys fra de store vinduespartier og der er fransk altan mod fællesarealet. Lejligheden fremstår indflytningsklar med nye døre, filt på alle vægge og lofter, nyt el og der er desuden flotte parketgulve.

Ejerforeningen: Der er styr på økonomien i ejerforeningen og der er lave fællesudgifter. Der er parkeringsplads for ejendommens beboere og stort grønt have miljø der vender syd og vest og dermed har sol hele dagen.

Beliggenhed: Lejligheden ligger i det meget attraktive Aldershvilekvarter lige ved Bagsværd Sø men samtidig tæt på gode indkøbsmuligheder og transport. Ejendommen ligger på sin egen lukkede vej, så der er ingen trafik foran eller bagved lejligheden, så man finder ikke en mere rolig beliggenhed end denne.

Eftertragtet og fredelig beliggenhed.