Hakonsvej 22, 2880 Bagsværd

Charmerende ejendom med mange gode detaljer!

Villaen er beliggende i Aldershvilekvarteret på stille villavej tæt på Bagsværd Sø. Ejendommen er renoveret og tilbygget med sans for detaljen og med respekt for byggestilen. Charmen og den gode atmosfære er her stadig. Ejendommen er på i alt 203 gode m2 fordelt på 2 etager og herudover er der en anvendelig kælder. I stueplan er flot køkken, lys og rummelig stue med udgang til terrasse, stort badeværelse og soveværelse også med udgang til terrasse og haven hvor der er flere gamle frugttræer, terrasser og hyggekroge. Villaens 1. sal er lys og rummelig med spændende arkitektoniske vinkler. Her er 2 store værelser, toilet samt stort repos med mulighed for hjemmekontor m.m. Ejendommen er desuden med god og tør kælder. Kælderen har egen indgang og byder på flere gode disponible rum og vaskerum.

Beliggenhed: Aldershvilekvarteret er et af Bagsværds mest eftertragtede kvarterer. Her er kort til indkøb i Bagsværd og Kgs. Lyngby. Der er desuden gåafstand til Bagsværd og Stengården station hvorfra der er gode forbindelser med tog og bus til Kgs. Lyngby eller København. Villavejen er stille så børnene kan roligt lege i kvarteret.

Renoveret villa med attraktiv adresse.