Hjortevænget 46, 2880 Bagsværd

Velholdt Bülow & Nielsen villa med god beliggenhed!

Denne villa er oplagt for dig, der drømmer om et hus med kvalitetsløsninger og minimal vedligeholdelse. Hjortevænget 46 er optimalt og funktionelt indrettet og med alle moderne bekvemmeligheder som gulvvarme, varmegenvindingssystem, cooker i køkkenet og loft til kip i stuen. Huset fremstår charmerende og præsentabelt med indbygget dobbelt carport mod vejen, der gør både huset og haven ugeneret. Her er stort bryggers, hvis støvlerne er snavsede efter en tur om Bagsværd Sø, flot entre og forældreafdeling med eget badeværelse og udgang til terrasse. Herudover byder villaen på afdeling til børnene med 2 rummelige værelser og badeværelse. Husets naturlige samlingssted er det lyse og rummelige køkken/alrum og herfra er der adgang til den store og lyse stue, hvorfra der er udgang til terrassen. Terrassen er overdækket og med indbyggede spots. Husets have er tegnet af havearkitekt og anlagt professionelt, hvor der bl.a. er lagt vægt på minimal vedligeholdelse.

Beliggenhed: Kvarteret er populært blandt børnefamilier. Her er fredeligt og med kort afstand til skoler, gymnasier og børneinstitutioner. Der er ingen gennemkørende trafik, så vejene er rolige og sikre. Der er desuden kort afstand til både indkøb, offentlig transport og natur.

En præsentabel og gedigen Bülow & Nielsen villa.