Huldbergs Alle 34B, 2800 Kongens Lyngby

Renoveret med respekt for husets oprindelige stil!

Huset er arkitekttegnet, opført i 1968 og er med sin særlige atmosfære og kombination af funktionalisme og minimalisme et klassisk eksempel på sin tids byggestil. Indretningen er optimal med 4 gode og reelle værelser. Sjælen i huset er her stadig og de nuværende ejere har forstået, at renovere og forbedre uden at spolere arkitektens tanker og ideer. Alle vinduer og døre samt køkken er fra 2017 og huset fremstår i indflytningsklar stand med flotte originale parketgulve. Udover 4 reelle værelser er her gæstetoilet, brusebadeværelse, bryggers samt rummelig lys vinkelstue. Stuen er med pejs, vinduesparti fra gulv til loft mod haven og udgang til ugeneret terrasse. Haven er velanlagt og nem at holde. Her er hyggekroge og et solidt udhus.

Beliggenhed: Huset ligger tilbagetrukket fra vejen på koteletgrund i fredeligt kvarter. Her er godt naboskab og masser af legekammerater til børnene. Her er du midt i smørhullet mellem Kgs. Lyngby, Søborg og Bagsværd. Dagligvareindkøb er indenfor gåafstand ligesom transport med både bus og S-tog fra Stengård Station. Naturoplevelser ved Bagsværd Sø og i Hareskoven har du også inden for kortafstand

En solid og indflytningsklar villa.