Buegården 13, 1. mf., 2880 Bagsværd

Unik hjørnelejlighed i Buegården!

Denne lejlighed er unik i Buegården, med køkken/alrum og godt lysindfald fra alle sider. Lejligheden er indflytningsklar og renoveret med bl.a. nyt el. Du bydes velkommen i stor entré og herfra der er adgang til stort soveværelse, rummeligt og godt brusebadeværelse samt det lyse køkken/alrum. Køkken/alrummet er det naturlige samlingssted i lejligheden med plads til familie og gæster. Stuen er rummelig og med stort vinduesparti og udgang til den vinklede altan, hvor solen kan nydes langt ud på sommeraftenen. En unik lejlighed med lys, rum, luft og flotte parketgulve.

Ejerforeningen: Lejligheden er beliggende i god ejerforening med styr på tingene. Her er gode fælles faciliteter med blandt andet trænings- og billardrum. Foreningen har desuden sin egen 'fritidsklub', der er samlingspunkt for yngre og ældre. Her er der mulighed for, at deltage i sociale arrangementer som for eksempel fællesspisning. Der er brugsret til kælderrum, afmærket parkeringsplads og foran ejendommen er grønt område.

Beliggenhed: Her får du en fredelig og central beliggenhed tilbagetrukket og afskærmet fra Bagsværd Hovedgade. Der er kort afstand til offentlig transport med S-tog og bus ligesom indkøbsmuligheder og bl.a. café og biograf er stort set lige uden for døren.

En lejlighed der skal opleves.