Ved Højgård 6, 2880 Bagsværd

HÅNDVÆRKERTILBDUD på 258 etagemeter et øjeblik fra Hareskoven og Bagsværd Sø

Nu har du muligheden for at komme til at bo dejlig tæt på sø og skov, i en villa hvor du har mulighed for at sætte dit helt eget præg på tingene. Ejendommen er opført i år 1955 af den nuværende ejer og det er nu blevet tid til at en ny familie flytter ind. Ejendommen er løbende vedligeholdt, men trænger til modernisering og fornyelse hele vejen rundt.

Indeholder som følger: Vindfang med god plads til overtøjet. To børnerværelser, forældresoveværelse samt kontor. Endvidere får du 2 store stuer en-suite med en skøn karnap samt udgang til "balkon". Ældre flisebadeværelse med kar og oprindeligt snedkerkøkken. Underetagen er med undtagelse af et enkelt rum beliggende i terrænniveau og er derfor trods betegnelsen kælder, med masser af anvendelige kvadratmetre. Underetagen er indrettet som følger: Vaskekælder, 2 viktualierum samt disp. rum. Stort hobbyrum med udgang til haven og i åben forbindelse med et rigtig fint værksted. Kælderen har en rigtig god lofthøjde og byder på mange gode muligheder. Der er integreret garage med rigtig god plads samt carport. Selve grunden trænger også til en del havearbejde, men er med gamle smukke beplantninger der fortjener at komme til sin fulde ret igen.

Ejendommen er beliggende i det eftertragtede Regattakvarter tæt på både Hareskoven og Bagsværd Sø.
Her er familievenligt, med mange børnefamilier og der er kort afstand til både skole og institutioner. Med adresse på Ved Højgård er der få minutters gang til Skovbrynet Station og kort afstand til de mange indkøbsmuligheder i Bagsværd Centrum. Du kan være i Kgs. Lyngby på blot 10 min. hvor du får masser af specialforretninger, cafeer, restauranter mv. og du er kun 12 km. fra Rådhuspladsen.

Alt i alt en skøn, stor familievilla med masser af plads og til dig der er på udkig efter et håndværkertilbud i et naturskønt område.